Om mig

Mit navn er Tarek Ziad Hussein. Jeg er snart færdiguddannet jurist og har de seneste år engageret mig i den offentlige debat senest med min debutbog ”Det sorte skæg – om at være dansk muslim” (Gyldendal, 2018). Jeg er hverken mønsterbryder eller moderat. Jeg er en almindelig ung dansk muslim, som åbent identificerer sig med sin muslimske tro og kærlighed til sit land, Danmark.

Jeg er en del af post-2001 generationen, som er vokset op i en polariseret debat om islam og muslimer og jeg er træt af, at min generation af danske muslimer er vokset op uden en stemme i debatten. Det forsøger jeg ydmygt at rette op på.

Jeg er på en mission, som kort kan ridses op til at være et eksempel på, at det er muligt at forene identiteten som praktiserende muslim med at være en aktiv demokratisk medborger. Jeg forsøger med afsæt i min tro og kærlighed til Danmark konstant at gøre samfundet til det bedre ved at få min stemme hørt.

Med afsæt i den mission deltager jeg i den offentlige debat og holder foredrag i ind- og udland for foreninger, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Derudover sidder jeg i en række forskellige bestyrelser og internationale foraer for unge entreprenører. Velkommen til min side!

Modtag mit nyhedsbrev

Sætter du pris på den konstruktive og kritiske dialog? Så er jeg sikker på, at du vil sætte pris på at modtage mit nyhedsbrev. Her ligger jeg op til nye perspektiver og dialog på baggrund af den aktuelle nyhedsstrøm. Det er gratis, og du kan til hver en tid afmelde igen.

Copyright - Alle rettigheder forbeholdt Tarek Ziad Hussein

>