Den danske debat er noget helt for sig selv. Vi har en lang og fantastisk tradition for en fri offentlige debat, hvor enhver kan komme til ord og gå i direkte dialog med magthaverne og det har kun udviklet sig til det bedre med fremkomsten af de sociale medier. Men desværre bærer visse debatter til tider præg af, at man går i ring igen og igen uden nogen sinde at nærme sig en løsning. Ikke fordi, at enhver debat eller diskussion skal være løsningsorienteret, men når dagen er omme, så må den gerne lede hen til, hvordan vi kommer videre som samfund. Og lige præcis derfor er jeg fortaler for en langt mere løsningsorienteret debat!

Jeg har de seneste 3-4 år haft den velsignede mulighed for at bidrage til en række vigtige debatter og derudover selv sætte dagsordenen med forskellige kampagner og sager, som ligger mig tæt på hjertet. Det er sket igennem en række danske dagblade, interviews samt tv- og radioprogrammer. Det har været en fantastisk rejse og mulighed for at få sin stemme hørt og faktisk direkte bidrage til politiske ændringer. Så jeg vil her give mulighed for at få et indtryk af debatten indefra og samtidig ligge op til, hvordan man selv kan få sin egen sag og hjertebarn på dagsorden og hvilke faldgruber man skal være opmærksom på undervejs.

>