TEMA: OVERVÅGNING

Det er verdens dårligst bevaret hemmelighed (pun inteded), at vi lever i en tid, hvor hver eneste af vores bevægelser overvåges igennem det hav af elektroniske medier, som vi benytter i løbet af en dag. Det kom senest frem i hele affæren om Edward Snowden, som muligvis er den vigtigste whistleblower verden har set de seneste 50 år. Med Edward Snowden fandt vi ud af, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA samler og opbevarer det meste af din elektroniske færden. Vi fandt ud af, at NSA havde koblet sig på netværket hos blandt andet Yahoo, Google, Facebook m.fl. og at alt det her foregik uden retskendelser eller nogen former for kontrolinstanser.

Vi hører tit argumentet om, at hvis man ikke har noget at skjule, hvad brokker man sig så over? Vi burde hver især være forfærdet for uanset, at vi ikke har noget at skjule, så er det vores menneskeret at have et privatliv og at kunne praktisere vores religion, hobbyer, politiske overbevisninger m.v. uden at skulle leve med en konstant frygt af, at blive underlagt total kontrol.

Vi joker med 1984 og big brother samfundet, når sandheden er, at vi for længe siden har bevæget os forbi 1984. I dag lagres alle dine personlige oplysninger, hvad end du tager til lægen, bruger rejsekortet eller foretager et opkald. Det er ikke nogen konspiration men et veletableret faktum, at hver gang du sender en sms, modtager et opkald, skriver en e-mail, bruger dit Dankort, benytter Rejsekortet m.v., så lagres dine data hos alskens efterretningstjenester. Det værste i denne sammenhæng er, at de politiker, som vi har valgt til at sikre os basale frihedsrettigheder for længst har opgivet at sikre vores privatliv. Enten fordi overvågning ikke er ”sexet” eller fordi, at de har købt antagelsen om, at i jagten på de som ønsker at omstyrte vores samfund og frihedsrettigheder, så giver vi køb på de selvsamme rettigheder – hvilket mildest talt virker fjollet og kontraproduktivt.

Min forargelse går way beyond disse ord og jeg vil kunne skrive stolpe op og stolpe ned om det her. I stedet, så har jeg lavet en lille guide forneden, som indeholder personer, medier og udsendelser, som jeg stærkt kan anbefale, hvis man ønsker nærmere information og viden om, hvor omfattende overvågningen efterhånden har udviklet sig til. Jeg kan stærkt anbefale, at man som det første ser serien ”USA’s hemmelige overvågning”, som strækker sig over tre afsnit på en time hver. Det er næsten et must og i øvrigt ekstremt spændende og underholdende at se. God fornøjelse med det hele!


USA’s hemmelige overvågning (Dokumentar på tre afsnit)
Denne dokumentar er et must og giver et fantastisk indblik og overblik i omfanget af overvågningen siden 11. september 2011.
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3

Aflyttet (Radio)
Radioprogram, som sendes på Radio24syv hver søndag fra 13.05 til 14.00 med vært Ander Kjærulff og som beskæftiger sig med overvågning, lagring af data og generel datasikkerhed.

VERON.DK (Hjemmeside)
Hjemmeside, som arbejder for at sikre whistleblowers rettigheder samt sætte fokus på den globale såvel som nationale overvågning og konsekvenserne heraf.

Information (Avis)
Information er en dansk avis, som utrætteligt har arbejdet med overvågning selvom det til tider kan være teknisk kompliceret, så forsøger de at forklare det for menig mand. Hvis du følger linket, så kommer du direkte ind på deres temaside.

The Intercept (Internationalt magasin)
The Intercept er etableret af blandt andet Glen Greenwald, som stod bag artiklerne om NSA’s overvågning og beskæftiger sig indegående med den massive overvågning og dens betydning for den enkelte borgere.

Personer (Følg på Facebook)
Følgende personer er værd at følge på blandt andet Facebook og de har konstant et indblik i, hvad der sker på området for overvågning og datasikkerhed.

Peter Kofod
Anders Kjærulff
Anders Koustrup Kærgaard

  • Readingghost says:

    Hej

    Jeg faldt lige over din blog. Og hold op nogle gode indlæg du har skrevet. Jeg tror jeg lige bookmaker dit site, så jeg kan kigge mere rundt, når jeg har lidt mere tid

    Venlig hilsen

    Bjørk

  • >